Årets transportkommune

Hvorfor Årets Transportkommune?

Et velfungerende vejnet og gode rammevilkår på transportområdet er fundamentet for vækst og arbejdspladser både lokalt og nationalt. Derfor vil vi i ITD, brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, gerne anerkende de kommuner i landet, der gør en ekstra indsats for at tænke gode vilkår og faciliteter for vejgodstransporten ind i trafikplanlægningen og den lokale erhvervspolitik. Det er baggrunden for, at vi for tredje år i træk kårer Årets Transportkommune i Danmark og i regionerne i 2021. Vinderne er de kommuner, der gør mest for at skabe gode kommunale rammevilkår for vejgodstransporten.

Læs mere her

Årets Transportkommune 2021 er Vejle

Vejle Kommune kan kalde sig Årets Transportkommune 2021. Titlen er blandt andet blevet tildelt på grund af kommunens bidrag til transportbranchens grønne omstilling. Kommunen gør brug af klimavenlig asfalt, der bidrager til at reducere lastbilernes brændstofforbrug og dermed også deres CO2-udledning. Desuden støtter kommunen op om at få dele af vejnettet godkendt til modulvogntog, hvilket er med til at nedsætte antallet af transporter og dermed også CO2-udledningen derfra. Vejle kommune klarer sig godt på alle de fire overordnede indsatsområder, hvilket viser, at kommunen generelt tager store hensyn til vejgodstransporten i de lokale regler og planer. Det bringer dem helt til tops i den samlede vurdering.

Læs mere om Vejle her

Årets Top 10 i 2021

Flere kommuner er rykket op på listen i 2021

I 2021 var der flere højdespringere, der med indsatser for vejgodstransporten opnåede en markant bedre placering end i 2020. Frederikshavn, Ikast-Brande, Randers og Køge er blandt de kommuner, der rykkede sig mest. Fremgangen skyldes forskellige tiltag, som fx kommunernes arbejde med at give mulighed for at etablere private overnatningstilbud i erhvervs- og industriområderne samt investeringer i de lokale vejnet.

Køge Kommune
18 pladser frem til nr. 5 i 2021

Frederikshavn Kommune
17 pladser frem til nr. 14 i 2021

Ikast-Brande Kommune
15 pladser frem til nr. 9 i 2021

Randers Kommune
8 pladser frem til nr. 22 i 2021